Hvad er et datacenter — og hvorfor?

Et datacenter er en bygning, der huser de computere og det digitale udstyr, som lagrer, behandler og sender data. Det er den fysiske infrastruktur bag de tjenester, vi bruger hver dag:

• Cloud/server-tjenester
• AI og digitalisering
• Offentlige digitale løsninger
• Sundhedsvæsen
• Finansielle systemer
• Tele- og internetinfrastruktur
• Streamingtjenester og sociale medier

I takt med at samfundet bliver mere digitalt, vokser behovet for sikker, pålidelig og energieffektiv databehandling. Datacentre udgør derfor i dag en del af vores infrastruktur på lige fod med vejnettet og vores el-, vand- og varmeforsyning. Se mere om myter og fakta om datacentre nederst på denne side.

Hvorfor i Danmark — og hvorfor Holbæk?

Europa forventes at skulle tredoble sin datacenterkapacitet frem mod 2030. Spørgsmålet er ikke, om Europa skal bygge flere datacentre — men hvor de bedst placeres. Danmark er godt bud da vi har:

• En høj og stigende andel vedvarende energi 
• Et robust og pålideligt elnet - selvom kapaciteten er udfordret
• Et køligt klima - der minimerer strømforbrug på køling
• Høj forsyningssikkerhed og politisk stabilitet
• Gode arbejdsforhold og en højtuddannet arbejdsstyrke
• Stærk digital infrastruktur og gode fiberforbindelser fra flere udbydere

Vi er et højt digitaliseret land, men vi opbevarer og behandler meget af vores data i udlandet. Dette er en udfordring - både i forhold til ønkset om EU- og dansk datasuverænitet, der skal sikre at vores data kan tilgås, behandles og opbevares i overenstemmelse med EU- og dansk lov - men også i forhold til det ansvar vi som et digitalt samfund skal løfte, så vi ikke sender "belastningen" videre til andre lande med ringere forudsætninger for at drive datacentre. (ift. ex. klima, lovgivning, energi) 

Værdi for Holbæk og lokalsamfundet

Med afsæt i erfaringstal forventer vi at et fuldt udbygget datacenter vil understøtte 6–8 job pr. 10MW installeret IT-kapacitet.

Et datacenter vil kunne bidrage til lokalområdet på flere måder:

• Samarbejde om energi, uddannelse og innovation
• Sikre investeringer til den nødvendige udbygning af vores elnet
• Give mulighed for at udnytte overskudsvarme til fjernvarme - som kan bidrage til billigere varme for tilkoblede borgere
• Permanente driftsjob — fx. teknikere, elektrikere, ingeniører, facility management, sikkerhed og administration
• Bygge- og anlægsaktivitet med mulige opgaver til lokale håndværkere og entreprenører
• I drift give afledte job hos lokale underleverandører samt i hotel-, restaurant- og detailhandel

På landsplan understøttede datacentersektoren 5.400 arbejdspladser i 2024 og bidrog med 3,4 mia. kr. til BNP — med et potentiale for 18.000 arbejdspladser og 11,4 mia. kr. i BNP-bidrag frem mod 2028. Kilde

Overskudsvarme — varme, der ikke går til spilde

En afledt effekt af databehandling er overskudsvarme. Vores ønske er at vi I stedet for at lade varmen gå til spilde, genanvender den. I Danmark kan overskudsvarme bl.a. bruges til:

• Fjernvarme
• Væksthuse og vertikale landbrug
• Varmetunge industrielle processer, ex. vaskerier, bryggerier

I Holbæk forventer vi at kunne tilbyde gratis overskudsvarme på minimum 32 grader, til et potentielt fjernvarmeværk eller andre aktører der måtte have et behov herfor. Det vil give en grundlæggende besparelse for dem der ønsker at aftage overskudsvarmen, da eget produktionsbehov reduceres. Til gavn for både klima og økonomi.

Miljø, natur og vandhåndtering

Når et større projekt skal etableres, foretages der omfattende undersøgelse af hvordan projektet kan påvirke omgivelserne. For at sikre at projektet lever op til gældende lov og krav, miljøvurderes dette med afsæt i miljøvurderingsloven.

I miljøvurderingen behandles projektets parametre ud fra dets indvirkning på omgivelserne.

Alle disse forhold indgår i miljøvurderingsprocessen og planprocessen. Her skal vi dokumentere, at projektet lever op til gældende regler, og at der tages hensyn til både mennesker og natur.

Vi arbejder samtidig på at finde gode og holdbare løsninger, for eksempel ved at håndtere regnvand på en måde, der også kan gavne naturen og området som helhed.

Hele processen er med til at sikre, at alle relevante forhold bliver undersøgt grundigt, så både borgere og politikere har et godt og trygt grundlag for at tage stilling til projektet.

Datacentre og den grønne omstilling

Et datacenter bruger meget strøm — men det er ikke hele historien. Branchen er faktisk med til at skubbe den grønne omstilling fremad på flere måder:

Mere vedvarende energi bliver bygget. Når et datacenter forpligter sig til at aftage strøm i mange år frem, bliver det økonomisk muligt at bygge nye sol- og vindparker. Datacentre er altså med til at finansiere ny grøn strøm, der ellers måske ikke var blevet til noget — og som også kommer resten af elnettet til gode. Batterier og biogas hjælper med at gemme og levere energien, når der er brug for den.

Varmen genbruges i stedet for at gå til spilde. Computerne i et datacenter udvikler varme, præcis som en bærbar bliver varm. I stedet for at lukke varmen ud i luften kan den opsamles og sendes ind i fjernvarmenettet, så den varmer almindelige boliger op. Spildvarme bliver dermed udnyttet til langt billigere varme for naboerne.

Datacentret hjælper med at holde balance i elnettet. Et elnet skal hele tiden have lige så meget strøm, som der bliver brugt — ellers bliver det ustabilt. Et stort, moderne datacenter kan skrue lidt op og ned for sit forbrug i takt med, hvor meget strøm der er i nettet. Når det blæser og solen skinner, kan det bruge mere; når der er knaphed, kan det holde igen. På den måde fungerer det som en slags støddæmper, der gør det lettere at have meget vind og sol i systemet.

Den grønne omstilling er afhængig af datacentre. Smarte elnet, styring af vindmøller, optimering af energiforbrug i bygninger og industri; tilmed elektriske biler — alt det kører på data og software, som skal behandles et sted. Datacentre er den digitale motor bag mange af de løsninger, der gør samfundet grønnere.

Samtidig er moderne datacentre bygget til at bruge så lidt energi som muligt. De kører på vedvarende strøm, bruger effektive kølesystemer, passer på vandforbruget, opføres som energieffektivt byggeri, overvåger deres energiforbrug løbende og følger anerkendte internationale miljøstandarder.

Sådan sikrer vi et godt naboskab

Vi lægger vægt på at skabe en god relation til lokalsamfundet gennem hele projektets levetid. Erfaringer fra lignende projekter viser, at de bedste forløb bygger på:

• Tidlig og åben kommunikation
• Løbende dialog med naboer og interessenter
• Lokale job- og leverandørmuligheder
• Miljøansvarlighed
• Samarbejde om energi- og varmegenanvendelse
• Deltagelse i lokale initiativer, hvor det giver mening

Vi vil bestræbe os på at sikre klar og løbende kommunikation gennem hele forløbet fra planlægning til byggeri og drift. Det er afgørende for at skabe tillid og for at kunne håndtere eventuelle spørgsmål eller bekymringer tidligt i processen.

Information på denne side opdateres løbende...

Tidslinje

• Nu: Planlægning, miljøscreening og dialog med Holbæk Kommune og lokalsamfundet
• Informationsmøder: Første møde forventes slut august/start september. Herefter kommer der løbende møder i forbindelse med lokalplanen.
• 2028 (2. halvår): Etape 1 i drift — ca. 50 MW
• Frem mod 2035: Gradvis udbygning mod fuld kapacitet på 350 MW